DSB billetautomater udsat for hærværk igen og igen fredag, 25. jan 2008
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Min nabos hund, KommentarerHvorfor er der nogen, der render rundt og sprænger DSB billetautomater i stumper og stykker? Nu har jeg i løbet af få dage set den ene automat efter den anden fuldstændig vandaliseret, og jeg spørger mig selv, hvad fanden meningen er? OK - jeg må være godt naiv, når jeg ikke kan regne det ud. Hærværksmændene (det kan selvfølgelig også være kvinder!) synes selvfølgelig, at det er spændende - sejt sådan at tage røven på DSB og passagererne. Eller er det kontanterne og klippekortene de er ude efter? Sikkert begge dele. Men de der sprænger billetautomater i luften er vel nogen, der ikke selv rejser med tog til daglig, og hvis de gør, er de måske gratister? For dem er det sikkert ligegyldigt, at andre passagerer kan have brug for at købe billetter og kort i billetautomaterne.
Blog dialog: Under pres tirsdag, 22. jan 2008
Skrevet af Min nabos hund under Blog dialog, Min nabos hund, 2 kommentarerBloggen: Hej du dér!
Min nabos hund: Selv hej du dér.
Bloggen: Sig mig, hvor har du været? Hvad har du lavet? Hvorfor skriver du ikke?
Min nabos hund: Sikke mange spørgsmål!
Bloggen: Ja, og hvorfor vil du ikke svare? Skulle du ikke til blogterapi?
Min nabos hund: Jo, nu du siger det!
Bloggen: Glemte du det?
Min nabos hund: Nej.
Bloggen: Så nu kan vi måske snart læse noget om dit besøg på bloggen - det vil sige på mig?
Min nabos hund. Ja ja. Lad nu være med at presse mig som om jeg var en citrusfrugt.
Bloggen: Jeg presser dig ikke. Men jeg tror, at dine læsere tror, at du er faldet af på den.
Min nabos hund: Tror læserne virkelig det? Jeg må hellere tage mig sammen så …
Blogterapi: En ny sekretær? tirsdag, 8. jan 2008
Skrevet af Min nabos hund under Blogterapi, Min nabos hund, 1 kommentarMit 14. møde hos blogterapeuten havde været en temmelig rodet affære og lidt af en fuser. Jeg overvejede stadig om jeg skulle finde en ny blogterapeut. Jeg havde lavet lidt research på nettet, og resultatet var nedslående. Jeg kunne kun finde én blogterapeut - nemlig min egen. Desperat som jeg var, besluttede jeg at ringe. Men først efter at have spist en pose marcipansnitter. Så var jeg klar.
`Goddag, Blogterapi I/S. Hvad kan jeg hjælpe med?´ svarede en fremmed kvindestemme. Jeg blev lidt paf; det lød ikke som sekretæren. `Øh, hallo - er det Iris?´`Iris? Der er ingen ved det navn her´, sagde stemmen. Hvis det var muligt at transmittere kulde gennem telefonen, så var mit øre bestemt frosset til is. Jeg tog hånden op til øret, der føltes køligt. Jeg mente, at jeg genkendte stemmen. Det lød som blogterapeutens kone. Et øjeblik overvejede jeg at knalde røret på. `Jeg vil gerne bestille en tid´, sagde jeg. `Ja? Hvad med i morgen? Klokken 14.00?´ `I morgen klokken 14 - jo, hvorfor ikke?´ `Så er det en aftale. I morgen klokken 14.00. Farvel.´
Blog dialog: Charles Dickens har ikke levet forgæves fredag, 4. jan 2008
Skrevet af Min nabos hund under Blog dialog, Blogterapi, En slags juleblogføljeton, Min nabos hund, KommentarerBloggen: Sikke en lang juleferie du har holdt dig!
Min nabos hund: Ja, jeg har virkelig trængt til det.
Bloggen: Hvordan gik dit møde med blogterapeuten?
Min nabos hund: Vil det sige at du ikke ved det? Har du ikke fulgt med?
Bloggen: Ved hvad for noget?
Min nabos hund: Har du da ikke læst om mit 14. besøg hos blogterapeuten?
Bloggen: Næh…
Min nabos hund: Nå, pyt… Du er vist ikke gået glip af noget særligt.
Bloggen: Så det vil sige, at alt er som det plejer?
Min nabos hund: Ja, det kan man sige.
Bloggen: Jo, men hvad vil DU sige?
Min nabos hund: Ikke andet end at jeg måske burde se at få mig en ny blogterapeut.
Bloggen: En ny blogterapeut? Hvorfor det?
Min nabos hund: Det er en lang historie i 9 dele, som jeg ikke orker at fortælle om her, men du kan læse den, hvis du har lyst. Kig under kategorien: `En slags juleblogføljeton´.
Bloggen: Det lyder Charles Dickens-agtigt.
Min nabos hund: Nej, det vil jeg nu ikke kalde det.
Bloggen: Nej, selvfølgelig ikke. Charles Dickens var en stor forfatter.
Min nabos hund: Og hvad mener du så med det?
Bloggen: Ikke noget …
Åh, du søde julefrokosttid - Giv mig styrke! fredag, 4. jan 2008
Skrevet af Min nabos hund under Min nabos hund, Storskrald og andet ucensureret møg, 1 kommentarÅh, du søde julefrokosttid. Forleden sad vi - lutter kvinder - til et kontormøde. Og snakken bevægede sig ind på den årligt forestående julefrokost. Men gudhjælpemig om ikke snakken så pludselig begynder at handle om næste års julefrokost! Hallo! Hvor er vi henne? Vi har ikke været til dette års julefrokost, og så skal vi allerede til at planlægge næste års julefrokost? Nej, giv mig styrke. Det er da kun kvinder, der kan finde på sådan noget. Det er latterligt. Undskyld mit sure opstød. Julefrokoster er bare ikke lige mig. Kald mig bare kedelig.
(NB: Dette indlæg blev oprindeligt skrevet i november 2006 (totusindeogseks)- men af personlige grunde har jeg ikke villet offentliggøre det - før nu!)
Sidste afsnit af juleblogterapidramaet mandag, 24. dec 2007
Skrevet af Min nabos hund under Blogterapi, En slags juleblogføljeton, Jul, Min nabos hund, 3 kommentarerDer gik desværre lidt teknisk kludder i mit sidste afsnit. Bedst som jeg troede, at alt var gemt og udgivet, måtte jeg desværre sande enhver forfatters værste mareridt: Sidste halvdel var IKKE blevet gemt! Sådan noget kan give én dårligt julehumør! Men nu har jeg fået rekonstrueret det sidste af min historie - 9. og sidste del. God fornøjelse til alle.
De øvrige afsnit kan læses her i kronologisk rækkefølge:
Blogterapi: 14. møde hos blogterapeuten - 9. del mandag, 24. dec 2007
Skrevet af Min nabos hund under Blogterapi, En slags juleblogføljeton, Jul, Min nabos hund, 7 kommentarer`Just a minute!´råbte Jack fra kælderen. Døren gik op, og jeg kunne høre nogen, der rodede efter lyskontakten. Forgæves. `Så er jeg her!´ Det var den vrede kvinde fra telefonen. `Hvor er I? Kom nu bare frit frem. Jeg ved, at I er der. Der holder en Ford Mondeo ude foran og en damecykel.´ Kvinden nærmede sig køkkenet, og jeg tog et fast greb om papirkniven. Så vendte lyset tilbage, og der stod kvinden i døråbningen. Jack var på vej op ad trappen. `Nå, så det er sådan du ser ud´, hvæsede kvinden. `Tænkte jeg det ikke nok.´ Jack var nu nået ca. halvvejs op ad trappen. `Jeg vil tale med dig´, råbte kvinden henvendt til Jack. Jack viste sig i døråbningen. `Hvem fanden er du?´ sagde kvinden, da hun så ham. `I am Jack´, svarede han, `and who are you?´ `Nej, nu er det nok´, råbte kvinden og fortsatte: `Ikke nok med at du har noget kørende med min mand, men du slæber også din egen mand med her. Det er perverst, siger jeg. Perverst!´ `Han er ikke min mand´, svarede jeg. `Nej, uha - ikke din mand. Ser man det. Så er han måske din kæreste, hvad?´ `Nej, han er heller ikke min kæreste.´ `Så det er en klient! Hvad fanden er det der foregår her? Det er jo fuldkommen sygt det her!´ `Would someone please tell me what´s going on?´ spurgte Jack. `Jeg er ikke sekretæren´, sagde jeg henvendt til kvinden. `Hvem er I egentlig?´ spurgte hun og kiggede på mig og så på Jack, der stod og begyndte at hælde et glas gløgg op. `Åh, I er måske indbrudstyve? Jamen, tag endelig for jer. Tag lige hvad I har lyst til´, sagde hun og sendte os et stort falsk smil, mens hun bakkede langsomt ud af køkkenet. Hun havde fået øje på papirkniven, som jeg stadig holdt om. `Nej, nej. Du misforstår´, sagde jeg og lagde papirkniven fra mig. `Let´s talk´, sagde Jack og gjorde tegn til os om at sætte os omkring bordet. Han skænkede nogle glas med gløgg op til os. Vi satte os om bordet. Han tog en vaniljekrands og spiste den i en mundfuld. `Damn good cookies´, udbrød han og rakte kagedåsen til os. Vi tog en hver. Så hørte vi hoveddøren blive åbnet. `Hallo? Er her nogen?´ Det var blogterapeuten! ´Jack? Er du her? Din bil holder ude foran huset?´ Det var Iris!
Det var så min julegave til alle jer. Tak til alle, der har læst med. Og en speciel tak til de af jer, der har sendt underholdende kommentarer undervejs i forløbet.
Blogterapi: 14. møde hos blogterapeuten - 8. del søndag, 23. dec 2007
Skrevet af Min nabos hund under Blogterapi, En slags juleblogføljeton, Jul, Min nabos hund, 3 kommentarer`In what way?´spurgte jeg en anelse nysgerrig. Han rystede på hovedet. `Oh never mind.´ Han skænkede sig endnu et glas gløgg, og da han havde drukket ud, tog han nogle vaniljekrandse og brune kager, og åbnede døren til kælderen. `You´d better stay here in case she comes´, sagde han med munden fuld af småkager og begav sig ned ad trappen. Jeg rejste mig fra stolen. `Leave the door open until I get back´, sagde han. Jeg hørte ham rumstere rundt i kælderen. `Have you found it?´ spurgte jeg. `No, not yet´, svarede han. Jeg tog en appelsin og begyndte at skrælle den. Idet jeg tog min første bid, hørte jeg nogen sætte en nøgle i hoveddøren. `Jack! Hurry! There´s someone at the door!´
Hvordan skal det ende? Få svaret i sidste afsnit af Min nabos hunds: Blogterapi: 14. møde hos blogterapeuten - 9. del.
Blogterapi: 14. møde hos blogterapeuten - 7. del søndag, 23. dec 2007
Skrevet af Min nabos hund under Blogterapi, En slags juleblogføljeton, Jul, Min nabos hund, 3 kommentarer`Hallo. Er det Iris?´spurgte en kvindestemme. `Ja´, svarede jeg. `Hvor er han?´fortsatte kvinden i den anden ende af røret. Mente hun Jack? Jeg tav, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle svare. `Hallo. Er du der?´spurgte kvinden. `Ja´, svarede jeg. `Jeg ved, at han er der. Sig til ham, at jeg vil tale med ham - nu!´ Kvinden lød vred. Forvirret rakte jeg mobiltelefonen til Jack, mens jeg holdt en hånd over mobilen. `She wants to talk with you´, hviskede jeg. Han rystede på hovedet. `No. Tell her that you haven´t seen me´, hviskede han. `Han er her ikke´, svarede jeg. `Jeg ved ikke, hvor han er.´ `Du er fuld af løgn!´skældte kvinden ud. `Jeg er bare så træt af alle hans julenumre. Sig til ham, at jeg har gennemskuet ham og alle hans løgnehistorier. Sig til ham, at jeg vil skilles! Sig til ham, at jeg vil tale med ham, og at jeg er på vej!´ Så blev forbindelsen afbrudt. `She´s on her way´, sagde jeg, `And she wants a divorce.´ Nu begyndte Jack at grine. `She wants a divorce? That´s a laugh.´ Jeg følte mig temmelig forvirret. `I could do with a drink´, fortsatte han. `There´s some gløgg in the kitchen´, sagde jeg. `There´s what in the kitchen?´spurgte han. `Gløgg´, svarede jeg. `Glühwein - you know wine´, fortsatte jeg. Vi gik ud i køkkenet og på komfuret stod der en gryde med lunken gløgg. Jack åbnede nogle køkkenlåger og fandt et par glas. Jeg hældte noget gløgg op til ham. Han satte sig ved spisebordet. `Bottoms up´, sagde han og så bundede han ellers glasset. `Would you care to join me?´ Han skænkede et glas op til mig, og så fyldte han sit eget glas igen. `Cheers´. Han drak ud. Jeg lod mit glas stå på bordet. Jeg havde brug for at holde hovedet koldt og ikke sløve mine sanser i alkohol. Jeg tænkte på, hvordan han mon plejede at opføre sig, når han blev beruset? Var han den morsomme type? Den sentimentale type? Den bitre? Den aggressive? Han sad i tavshed og betragtede mig. Pludselig rejste han sig og fyldte sit glas for tredie gang. `You remind me of my wife´, sagde han så.
Hvem er den vrede kvinde i telefonen? Og hvorfor vil Jack ikke tale med hende? Få svaret i næste afsnit af Min nabos hunds: Blogterapi: 14. møde hos blogterapeuten - 8. del.
Blogterapi: 14. møde hos blogterapeuten - 6. del fredag, 21. dec 2007
Skrevet af Min nabos hund under Blogterapi, En slags juleblogføljeton, Jul, Min nabos hund, 7 kommentarer`Maybe the fuses have blown. Do you know where the fuse box is?´ spurgte Jack. Det anede jeg virkelig ikke, men hvis jeg kunne få ham ned i kælderen, så kunne jeg slippe væk og få et forspring. `I think you will find it in the basement´, løj jeg. `After you´, sagde han. Måske var det klogest at gøre som han sagde, så jeg bevægede mig i retning af korridoren, selvom jeg ikke havde den fjerneste idé om, hvordan man kom ned til kælderen. Jeg gik forrest i korridoren med papirkniven knuget ind til mig, og åbnede en dør, der viste sig at være et værelse. Den næste dør var badeværelset. Jeg kom til køkkenet og der var to døre. Jeg tog i håndtaget til den første dør. Bingo! Dér var døren til kælderen. Hvis jeg så bare kunne få ham til at gå forrest ned af trappen. I det samme hørte vi en lyd, der fik os begge til at fare sammen. `Jingle bells, jingle bells´. Det var en mobiltelefon, og den måtte befinde sig et sted i receptionen. ´Answer it´, sagde Jack. `What?´sagde jeg, mens mobilen blev ved med at ringe. ´Just pick up the bloody phone!´råbte han nu tydeligt ophidset. Vi skyndte os ind til receptionen, og jeg fik fat i mobilen, der lå på skrivebordet. `And then what?´ hviskede jeg. `Pretend you´re Iris´, hviskede Jack. Jeg besvarede opkaldet: `Hej, det er Iris´.
Hvem ringer? Og får Jack lyset til at virke? Få svaret i næste afsnit af Min nabos hunds: Blogterapi: 14. møde hos blogterapeuten - 7. del.
