Aktive bloggere - foren jer! onsdag, 7. jan 2009
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, I øvrigt mener jeg, Min nabos hund, 3 kommentarerDenne blog har ligget stille meget længe. Det har sine grunde, som jeg har uddybet i min anden blog Den stille pige.
Ace63 har startet en debat om Urbanblog.dk, og det er meget spændende læsning. Dog er jeg lidt bekymret for, hvordan man har tænkt sig at håndtere mindre aktive bloggere fremover? Jeg tænker især på denne blog, som var min første, og som jeg har et særligt forhold til. Jeg vil nødig slippe den igen. Selvom jeg ikke er særlig aktiv her længere. Men jeg bryder mig ikke om, at mine indlæg skal forsvinde for tid og evighed. Det er jo ligesom mig, der har forfattet dem. Nogle af mine indlæg har endda været i avisen, så jeg er da lidt stolt af denne blog og nogle af de indlæg, der nåede så vidt, at de blev kendt egnede til at havne i avisen og dermed blive set/læst af flere.
Snyd og bedrag i sport og politik fredag, 25. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Bjarne Riis, Debat om cykelsport, I øvrigt mener jeg, Min nabos hund, 6 kommentarerKulturminister Brian Mikkelsen føler, at han blevet taget ved næsen. Han udtaler, at Bjarne Riis har snydt og bedraget hele verden ved at fortie/lyve om sit brug af præstationsfremmende midler. Ja, en stor dansk sportsudøver har løjet og fortiet om sit misbrug af epo. Nu har han så indrømmet sin last. Angret sin synd. Undskyldt til gud og hver mand.
Egentlig synes jeg, at det er at skyde gråspurve med kanoner, at man tager sådan på vej over en sportsudøvers bekendelser.
For Bjarne Riis er jo langt fra den eneste, der `har snydt og bedraget en hel verden´, for nu at bruge kulturministeren egne ord.
Politikere, ministre og præsidenter kan lyve og bedrage så meget de vil. Der skal meget til før man fratager dem deres titel. Men se - det er en helt anden historie!
Ørnens fald fredag, 25. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Bjarne Riis, Debat om cykelsport, I øvrigt mener jeg, Min nabos hund, 18 kommentarerSå kom tilståelsen. Bjarne Riis indrømmer 5 års brug af epo i perioden 1993-1998. Men var vi ikke mange, der havde det på fornemmelsen? Riis har hidtil ikke villet udtale sig om det. Det tætteste, man er kommet på `sandheden´, har været, da Riis i et live interview svarede, at han “ikke var blevet testet positiv for det”. Hvorfor formulerede han svaret på den måde? Var vi ikke mange, der tænkte, at når han gav lige det svar, så kunne det vel kun betyde “Ja”?
Jeg vil ikke forsvare Bjarne Riis og hans brug af doping.
Men Riis; jeg tror vi er mange, der stadig husker dig for din præstation i Tour de France 1996. Måske har du skuffet mange cykelfans og sportsjournalister ved omsider at stå frem og fortælle `sandheden´. Men at du vandt verdens hårdeste cykelløb og begejstrede en hel nation, det kan ingen tage fra dig.
Helte står for fald fredag, 25. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Bjarne Riis, Debat om cykelsport, I øvrigt mener jeg, Min nabos hund, KommentarerDet er `den store dag´ i dag. Dagen vi nok er mange, der har gået og ventet spændt på i mange år. Brugte Bjarne Riis det præstationsfremmende middel epo, da han vandt Tour de France i 1996?
Jeg holder vejret i bar spænding, og ved ikke, om jeg ønsker at kende `sandheden´om en af dansk cykelsports store helte eller ej. Jeg vil helst ikke se det danske cykelikon frataget sin titel som vinder af Tour de France. Ikke at jeg for alvor tror, at det vil ske, hvis altså det viser sig, at Bjarne Riis indrømmer, at han har brugt epo.
Hvad enten han har brugt epo eller ej, så vil jeg ikke glemme den begejstring det meste af Danmark udviste, da Ørnen fra Herning vendte hjem fra sin triumf. Der var dømt folkefest i landet. Og fra det øjeblik han steg ud af flyvemaskinen og i åben limousine kørte gennem Amager og ind til Københavns centrum, stod folk på nakken af hinanden for at få et glimt af helten - vinderen af Tour de France 1996. Folket tiljublede ham. De råbte: “Tillykke, Bjarne!” “Godt gået, Bjarne!” Og alle var stolte af den danske cykelrytter, der havde kæmpet med nogle af verdens førende cykelryttere - og vundet!
Ja, tak Bjarne. Tak fordi du satte Danmark på verdenskortet. Jeg ved ikke, om det gør den store forskel for mig at kende `sandheden´. Du er stadig en helt i mine øjne.
Skal man(d) nu til at give hånd til kvindelige præster? (2) torsdag, 24. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om Folkekirken, Debat om arbejdsliv, Debat om kvindeliv, Debat om kvindesyn, I øvrigt mener jeg, Kan det være humor?, Min nabos hund, Kommentarer-Man(d) kan altså godt blive lidt skræmt af en kvinde, der er iført præstekjole!
-Hvad skræmmende er der ved en kvinde iført præstekjole?
-Man(d) risikerer, at hun går til håndgribeligheder!
-Det var lige godt fandens!
-Ja, hvis man(d) rækker fanden en lillefinger, så tager han bare hele hånden!
(Dette indlæg er inspireret af en artikel i Politiken.)
Skal man(d) nu til at give hånd til kvindelige præster? (1) torsdag, 24. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om Folkekirken, Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om arbejdsliv, Debat om kvindeliv, Debat om kvindesyn, I øvrigt mener jeg, Kan det være humor?, Kommentarer-Har du hørt, at man kan slippe for at lægge hånd på kvinder?
-Hvad? Er du sikker?
-Ja, det er sikkert som amen i kirken!
-Det var lige godt satans!
-Shh! Du må ikke bande.
-Hvorfor ikke?
-Fordi der kunne sidde nogen, der tager anstød af sådan nogle vederstyggelige ord.
-Nå. Men det er da min blog, ikke?
-Jo, men du behøver altså ikke at fornærme nogen.
-Er det mig, der fornærmer nogen?
-Shh…Kan du ikke bare være lidt stille? Du vækker opsigt.
-Jo, så lad gå. Hvad var det du sagde med at lægge hånd på kvinder?
-Jo, det kan man(d) altså godt blive fri for!
-Ser man(d) det!
-Forresten, så tror jeg, at det var noget med, at man(d) kan fritages for at skulle give hånd til en kvinde, der indsættes som præst.
-Nå, der kan man(d) bare se!
-Ja, man(d) tror næsten det er løgn!
(Dette indlæg er inspireret efter læsning af en artikel i Politiken.)
Skal - skal ikke lørdag, 19. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, I øvrigt mener jeg, Min nabos hund, 2 kommentarerÅh, jeg har længe gået og overvejet, om jeg skulle skifte mit “kedelige” efternavn ud med et, der lød af `mere´. Mere hvad? Noget anderledes. Noget særpræget. Noget spændende. Noget enestående!
Jeg luftede tanken over for familie og svigerfamilie. Min svigerinde blev inspireret af mine overvejelser, og gjorde noget ved. Så hun fik et meget specielt efternavn. Jeg overvejer stadig.
Mit efternavn har fulgt mig i mange år. Hvad vil jeg bruge et nyt efternavn til? Jo, der er en speciel historie bag det efternavn jeg overvejer. Tror faktisk ikke, at der p.t. er andre med lige det efternavn. Men hvorfor overvejer jeg at skifte mit efternavn ud med et andet? Det er bare et navn. Det siger alligevel ikke noget om, hvem og hvad jeg er. Måske er jeg godt tilfreds med at kunne “gemme” mig i og bag mit almindelige efternavn?
Bananer med bismag fredag, 18. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, I øvrigt mener jeg, Min nabos hund, 3 kommentarerUh…det er kedeligt at være bananspiser. Det ser nemlig ud til, at man ved at spise Chiquita, Del Monte og Dole bananer inddirekte har været med til at støtte højreorienterede paramilitære grupper i Columbia. Efter den afsløring spiser man naturligvis økologiske bananer fremover, ikke? Øh, måske…
(Kilde: DR Tekst-tv.)
Er værdier et fy-ord eller slet og ret bare røvkedeligt? tirsdag, 6. mar 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om arbejdsliv, I øvrigt mener jeg, Min nabos hund, KommentarerJeg ved, at jeg lovede, at jeg ville vende tilbage til en af mine kæpheste: VÆRDIER PÅ ARBEJDSPLADSEN. Hvilken arbejdsplads? Ja, din, selvfølgelig! Måske ikke din nuværende arbejdsplads, bevares - det kan jo tænkes, at du ikke vil udstille din nuværende arbejdsplads, men måske en tidligere. Jeg havde håbet, at mit lille indlæg havde skabt lidt debat på bloggen, men bortset fra en enkelt kommentar, så var der gabende stille. HALLO - er der nogen? Måske interesserer det dig ikke rigtigt - det der med værdier. Er det ikke ret ligegyldigt? Har min virksomhed værdier? Er det ikke noget for ledere? Hvad kan jeg bruge det til? Er det ikke bare en masse flotte ord - tomme ord uden reelt indhold?
Er der gået inflation i værdier? mandag, 5. mar 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om arbejdsliv, I øvrigt mener jeg, Min nabos hund, 3 kommentarerHvilke værdier er der på din arbejdsplads? Har I værdier? Og hvordan fungerer de i praksis? Hvad virker og hvad virker ikke? Fungerer dine ledere som rollemodeller for virksomhedens værdier? Kan medarbejdernes adfærd og holdninger påvirkes gennem virksomhedens værdier? Er der tale om skueværdier?
Min nabos hund er ikke helt på toppen, men lover at følge op på dette indlæg snarest!
