Hjælp - to uger uden URBAN tirsdag, 26. jun 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, Debat om døden, Min nabos hund, KommentarerJeg fik mig en ubehagelig overraskelse i går. Sad i toget og læste i dagens Urban, og lagde så pludselig mærke til en lille annonce, hvori der stod, at Urban holder ferie i uge 29 og 30. Hvad? Ingen Urban i 2 uger?! Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme igennem de to uger. Og det værste er, at jeg med sikkerhed IKKE vil få et indlæg i avisen i de to uger Urban tillader sig at holde ferielukket. Nu er det også et stykke tid siden jeg sidst har været så heldig at komme i Urban. Og så er det jeg tænker: For helvede - hvad nu hvis jeg skriver noget genialt i løbet af de to uger, og det så IKKE kommer i avisen?! En skribents værste mareridt. Jeg må virkelig bare håbe, at jeg bliver ramt af en alvorlig skrivebloggering. Det er vel det værste, der kan overgå en skribent? Hvis vi lige ser bort fra døden. (Hæ hæ - så fik jeg lige det med også!) Måske skulle jeg også holde ferie fra bloggen i de uger Urban holder ferie? Det vil vist løse mit problem.
Rygterne om min død er stærkt overdrevne lørdag, 9. jun 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om døden, Min nabos hund, 5 kommentarerJa, selvom jeg ikke skriver hver dag, så jeg lever skam endnu. Men en dag sker det jo, så derfor har jeg skrevet et lille brev, som jeg overvejer at bære på mig:
“Til dem, der finder mig, når jeg engang er død: Vær så venlig at tjekke, at jeg ER død. Lad være med at køre mig på køl, så jeg fryser ihjel, når jeg vågner op efter en lille lur! Sænk først mit afsjælede legeme i kisten, når I har sikret jer, at jeg er begyndt at lugte. Hm … gamle mennesker lugter altid lidt, gør de ikke? (Hm - hvad er det for en mærkelig lugt? Nå, det er bare mig, der sveder i varmen… Pyha - troede et øjeblik, at jeg var … Nå!) Så vær sikker på, at forrådnelsen er indtrådt, inden I smider mig i kisten og skruer låget fast! Og så må I forresten gerne give mig min mobiltelefon med i graven; så jeg kan ringe til Falck, hvis jeg skulle vågne! TAK! PS: Hvis Falck strejker, så send venligst en taxa.”
Læs evt. mere her.
Ingen hukommelse tirsdag, 22. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om døden, Debat om fart, Debat om livet, 5 kommentarerHvor må det altså være befriende ikke at kunne huske noget. Det må være skønt sådan at kunne sætte hjernen på pause efter rødvin og fadbamser, og så ellers sætte sig bag rattet med promiller i blodet og så ellers drøne derudaf på motorvejen i den forkerte retning. At man så lige kommer til at torpedere en anden bil og uheldigvis er skyld i 4 voksnes død og et ufødt barn; tjah sådan er det bare. Godt, man ikke huske sådan noget. Det ville sikkert gøre ondt.
Det gør helt sikkert ondt på de efterladte og to små drenge, der nu er blevet forældreløse.
Trafikdrab søndag, 20. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om døden, Debat om fart, Min nabos hund, 4 kommentarerJeg spørger mig selv, hvad fanden der får en spøgelsesbilist til at køre 18 km eller mere i den forkerte vejbane? Var det for spændingens skyld? Ligegyldighed og manglende respekt for andres liv og førlighed? Var det et ønske om at begå selvmord? Hm… Det mislykkedes vist. Men han fik da dræbt tre andre og kvæstet en fjerde.
En døende stjerne tirsdag, 1. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om døden, Debat om livet, Min nabos hund, 5 kommentarerHvis der er nogen, der undrer sig over, hvorfor jeg ikke har skrevet noget på bloggen i flere dage - og jeg plejer jo at skrive næsten dagligt - ja, så er det fordi jeg føler mig lettere udbrændt. Jeg føler mig tom - tømt - udtømt. Der er nok at skrive om, men jeg føler mig uinspireret.
Jeg føler mig som en døende stjerne, der langsomt, men sikkert, er ved at brænde ud. Og er vi ikke alle det, når alt kommer til alt? Ja, jeg ved ikke, om jeg er en “stjerne”. Måske har jeg haft min stjernestund her på Urbanblog. Men jeg er i hvert fald døende. Det har jeg været fra den dag jeg blev født. Og det er det jeg mener med, at vi alle er i samme båd. Vi brænder alle ud - før eller siden.
“Åh nej, nu begynder du ikke at skrive om døden - igen, vel?! Behøver du at være så morbid? Kan du ikke skrive om livet? Man bliver sgu da så trist og deprimeret af at læse om døden. Den kan tids nok komme!”
Ja, netop! Og selv når den ikke er her, så er den her alligevel!
“Hold da helt op, hvor kan du være kryptisk. Hvad mener du egentlig?”
Nå, ja, jeg mener bare, at døden er en del af livet. Og selv om vi helst er fri for døden, så undgår vi den ikke. Vi kan ignorere den et langt stykke hen af vejen, men det uundgåelige møde kommer - før eller siden.
“Skulle du ikke være blevet præst?”
Hm…Det har jeg nu aldrig nogensinde tænkt på før. Men nej. Jeg vil ikke være præst. Jeg vil hverken forkynde eller fortolke. Jeg vil bare skrive. Når jeg brænder for det.
Mennesket er designet til at leve ca. 75 år onsdag, 18. apr 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om døden, Debat om livet, 10 kommentarerEt menneske er designet til at leve ca. 75 år. I Danmark er den forventede levetid ved fødslen sat til 77,1 år. Havde jeg fx været indbygger i Swaziland, så burde jeg være død nu! Ifølge statistikken. Så jeg er taknemmelig for, at jeg ikke er indbygger i det land, hvad levetid angår. Hvis jeg var indbygger i Japan, kunne jeg se frem til at blive 81,9 år.
Nogle mennesker får et langt liv, andre et kort. Nogle mennesker dør allerede inden fødslen eller under den eller kort efter. Nogle mennesker dør i trafikulykker, brandulykker, drukneulykker. Nogle mennesker bliver dræbt eller myrdet af galninge eller af egne familiemedlemmer (som viste sig at være galninge!)
Nogle mennesker dør alt for tidligt - dvs. længe før den forventede levetid er udløbet - af uhelbredelige sygdomme som fx cancer. Nogle dør af sygdomme, som kan helbredes, men der er mangel på læger og medicin, der hvor de sygdomsramte mennesker bor. Nogle mennesker dør, fordi de er blevet fejlbehandlet af læger.
Nogle mennesker dør af sult og underernæring. Nogle mennesker dør af fedme og mangel på motion. Nogle mennesker dør af stress. Nogle mennesker dør af kedsomhed. Eller ensomhed. Eller sorg. Nogle mennesker foretrækker døden frem for livet. Nogle mennesker dør af hjertestop, fordi ingen omkring dem har lært førstehjælp.
Hvad kan du bruge dette indlæg til? Du gik måske død undervejs? Det er dødkedeligt at læse om døden, ikke? Men næste gang du er ved at dø af grin eller ved at dø af kedsomhed, så tænk lidt over, hvor fantastisk det er at være i live.
Jeg tog vist livet af den onsdag, 28. mar 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om døden, Min nabos hund, 12 kommentarerForleden på arbejdet sad jeg og drak en økologisk æblejuice. 25 cl. Med sugerør. Ah, den smagte godt. Eftersom den var økologisk havde den jo kostet mig lidt mere, end hvis jeg havde købt en konventionel juice, så jeg ville naturligvis have hver en dråbe ud af brikken. Så da jeg ikke kunne suge flere æbledråber ud af den med sugerøret, tænkte jeg, at hvis jeg nu klemte lidt på brikken, så ville der måske være en lille tår tilbage. Så jeg klemte på brikken, og der kom da også en lille smule æblejuice. Da jeg havde lagt den tomme brik fra mig på skrivebordet, hørte jeg en underlig lyd: HUUUUIIIIIIIIIII. Sikke da en underlig lyd. Mon der er noget galt med computeren? Nej. Printeren? Nej. Lyden blev ved. HUUUUUIIIIIII. Aha. Så havde jeg omsider lokaliseret lydkilden: Det var æblejuicebrikken! Den kæmpede for livet! Eller rettere; den drog et sidste langtrukkent suk, inden den afgik ved døden. Det var en lang dødskamp. HUUUUIIIIIII. Jeg prøvede at flytte forsigtigt på den. HUUUUIIIII. Omsider drog den sit sidste suk. Men det blev en dramatisk exit, som jeg sent vil glemme. Måske skal jeg bare købe almindelig æblejuice næste gang?
Tidsrøver søndag, 25. mar 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om døden, Debat om tid, Debat om tiden, Min nabos hund, 9 kommentarer
Jeg vil gerne anmelde et røveri. Lige om lidt forsvinder der en time! EN TIME af mit liv! Ja, jeg ved godt, at den time kommer tilbage til efteråret; men hvem siger, at jeg lever så længe? Jeg vil gerne følge med tiden, men den smutter fra mig! Jeg har ikke tiden for mig til sådan et tidsspilde!
Nå, måske skulle jeg komme i seng. Det er vist på høje tide!
PS: Jeg skal da heldigvis ikke tidligt op.
Tidløs lørdag, 24. mar 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om døden, Debat om tid, Debat om tiden, Min nabos hund, 2 kommentarer
Jeg ved ikke, hvad klokken er slået! For et par uger siden opgav batteriet i mit armbåndsur ævred, og lige siden har jeg måttet klare mig uden ur. Nu må jeg nøjes med at holde øje med tiden ved at kigge på en computerskærm (tændt!), teksttv, uret i mit komfur (det går vist nogle minutter foran!), ure rundt om i det offentlige rum og ikke mindst uret i min mobiltelefon (må huske at lade den op!). Jeg skulle egentlig tage mig sammen og gå forbi en urmager og få udskiftet batteriet. For det er underligt at være blevet tidløs. Det er som begrebet tid er ophørt med at eksistere. Og det kan jeg faktisk godt lide. Men i nat forsvinder tiden for alvor. Det skræmmer mig. End ikke et nyt batteri i mit armbåndsur kan give mig den fortabte tid tilbage. Argh! Det er altså uhyggeligt. Jeg har det fra pålidelig kilde, at vi står til at miste en time - EN TIME! Den forsvundne time fylder mig med dødsangst! Nu er jeg jo ikke lige just en årsunge, så jeg har ingen tid at spilde! En ny æra venter!
Skal fartbøller have tjekket hjernen? onsdag, 21. mar 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om døden, Debat om fart, Min nabos hund, KommentarerFor snart længe siden, dengang jeg var ny på Urbanblog, skrev jeg dette digt, som jeg synes jeg vil sætte på igen i anledning af dagens avisartikler om emnet fart.
ODE TIL EN FARTGLAD UNG MAND
Jeg elsker fart
Og jeg spiller smart
Jeg mister let kontrollen
Så pas på knolden!
Respekt for livet?
Det andre ta´r for givet
Hold nu op med at være så pivet
Jeg elsker fart
Og jeg spiller smart
Jeg mister let kontrollen
Så pas på knolden!
Her på vejen
er jeg sgu helt min egen
Når jeg er i trafikken
kan ingen føle sig sikker
Det siger statistikken!
Jeg elsker fart
Og jeg spiller smart
Jeg mister let kontrollen
Så pas på knolden!
Her bag mit rat
Jeg er som en raket
Pas på at du eller en af dine
ikke ender i en lungemaskine
Jeg elsker fart
Og jeg spiller smart
Jeg mister let kontrollen
Så pas på knolden!
Dette digt er tilegnet alle hensynsløse trafikanter, der har andres liv og førlighed på samvittigheden.
