Bloglam onsdag, 27. jun 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om blogging, Debat om blogkommentarer, 2 kommentarerGuuud - jeg har lige opdaget, at mit liv er forsvundet! Beklager, alle I derude, der plejer at læse med. Men jeg har ikke noget liv, så jeg kan ikke skrive. Jeg fik en kommentar, der rummer så megen visdom, at jeg er blevet helt og aldeles bloglam.
Validering for talsvage torsdag, 7. jun 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, Debat om blogkommentarer, 7 kommentarerJeg er så glad! Jo, for når jeg skal kommentere et indlæg - selv mit eget - så skal jeg lige bekræfte, at jeg er et menneske af kød og blod og ikke en eller anden dum spam-maskine. Så for at kommentere må jeg lige bestå en lille regnetest. Nu er tal ikke min stærke side - så jeg bliver så glad for de nemme regnestykker, jeg bliver præsenteret for: `2 + 0 =´ og `2 + 3 = ´ Aahh, det er dejligt! Jeg består regnetesten hver gang! Men jeg har sgu lidt ondt af de personer, der er endnu mere talsvage end jeg er. Tænk, at brænde inde med en kommentar, fordi man ikke kan regne - rigtigt. Øv!
Må jeg bede om kammertonen? tirsdag, 29. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om blogkommentarer, Min nabos hund, 5 kommentarerJeg føler mig lidt ved siden af mig selv. Jeg tror, det er fordi jeg har siddet og skimmet nogle af de andre blogs kommentarer. Huhej - sikke et forråd nogle af kommentatorerne har! Der bliver sandelig ikke lagt fingre i mellem! Næ nej; det flyder med gloser, som sådan en gammel hund som jeg har det lidt svært ved at kapere. Jeg blev nødt til at gnide mig i øjnene. Var dette Urbanblog? Eller var jeg havnet på et andet blogsite? Neeej…Den var skam god nok. Det var Urban. Nåh. Jeg kan lige så godt vænne mig til det.
Opråb torsdag, 24. maj 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, Debat om blogkommentarer, 6 kommentarerInspireret af Udlandsdanskers indlæg vover jeg nu at komme med noget af samme skuffe. Måske kan man kalde det et opråb. Uf, “opråb”, hvilke associationer giver det ikke?
Men jeg kunne da godt tænke mig at vide, om I gider læse min blog og mine indlæg? Synes mine tal svinger meget. “Svinger” hm - det lyder sgu næsten som en dødelig sygdom!
Er der nogle læsere, der mener, at `Blogs om debat´ er kedelige? Skræmmer det nogle læsere væk, at nogle blogs er havnet i den kategori? Er man så sat i bås? Enten som politisk? Eller bare kedelig? Uinteressant? Uvedkommende? Måske er min blog kedelig?
Men det er vel ikke antallet af hits eller antallet af læsere, der afgør om en blog er spændende, interessant, vedkommende … eller måske er det?
Jo flere læsere, jo bedre! Jo flere kommentarer, jo bedre! For det tyder på, at der er liv i og på bloggen. Og at bloggen dermed har en eksistensberettigelse. For har en blog uden læsere nogen berettigelse? Og lever bloggen ikke først for alvor, når der opstår en form for dialog mellem blogger og læsere?
Vil du kommentere? Log ind, please! mandag, 23. apr 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogkommentarer, 3 kommentarerÆv - jeg har lige forsøgt at sende en kommentar til http://hendeduvednok.urbanblog.dk, men den bliver ved med at påstå, at jeg skal være logget ind for at kunne kommentere! Argh, men det er jeg sgu for p***** også!
Nå, jeg ville bare skrive noget pænt til dig, men jeg opgiver!
