Aktive bloggere - foren jer! onsdag, 7. jan 2009
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, I øvrigt mener jeg, Min nabos hund, 3 kommentarerDenne blog har ligget stille meget længe. Det har sine grunde, som jeg har uddybet i min anden blog Den stille pige.
Ace63 har startet en debat om Urbanblog.dk, og det er meget spændende læsning. Dog er jeg lidt bekymret for, hvordan man har tænkt sig at håndtere mindre aktive bloggere fremover? Jeg tænker især på denne blog, som var min første, og som jeg har et særligt forhold til. Jeg vil nødig slippe den igen. Selvom jeg ikke er særlig aktiv her længere. Men jeg bryder mig ikke om, at mine indlæg skal forsvinde for tid og evighed. Det er jo ligesom mig, der har forfattet dem. Nogle af mine indlæg har endda været i avisen, så jeg er da lidt stolt af denne blog og nogle af de indlæg, der nåede så vidt, at de blev kendt egnede til at havne i avisen og dermed blive set/læst af flere.
Den kedelige sæsonblogger tirsdag, 16. okt 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, Min nabos hund, 4 kommentarerHvordan får man liv i sin døende blog? Altså - jeg har tænkt på et hav af emner jeg kunne forholde mig til og skrive indlæg om, men jeg har ikke kunnet vælge! Skal man skrive om mareridtet med chefer, der kan læse ens tanker? Det sad jeg og tænkte over for et par uger siden, da jeg sad med dagens udgave af Urban på vej hjem i toget. Men så kom jeg fra det. Emner er der nok af. Men jeg har vist for travlt til at skrive. Eller måske er jeg bare blevet kedelig? Det første er sådan set rigtigt nok. Jeg har travlt for tiden. Men måske er det på tide at indrømme, at jeg er kedelig? Uf - ikke nok med at jeg er sæsonblogger, men jeg er også kedelig! Skræmmende!
Blog dialog: Hvem kalder du `uinspireret´? mandag, 24. sep 2007
Skrevet af Min nabos hund under Blog dialog, Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, Min nabos hund, 2 kommentarerBloggen: Næh, du er vendt tilbage!
Min nabos hund: Ja, og jeg har noget jeg gerne vil sige til dig!
Bloggen: Guud - det lyder alvorligt!
Min nabos hund: Kan du huske forleden dag, hvor du beskyldte bloggen for at være røvkedelig?
Bloggen: Ja?
Min nabos hund: Jamen, bloggen er jo dig! Det er dig, der er røvkedelig!
Bloggen: Ved du hvad? Jeg bryder mig ikke om din tone! Pas du hellere på, at Urban ikke lukker din blog - ja, det vil jo så sige mig - ned!
Min nabos hund: Jeg skriver lige, hvad jeg vil! Og det må gerne stå på en t-shirt, så alle og enhver kan læse det! Du, min blog, er røvkedelig!
Bloggen: Vil du ikke nok lade være med at bruge det udtryk hele tiden?
Min nabos hund: Jo, gerne. `Uinspireret og uoriginal´ lyder også meget bedre!
Bloggen: Hvem kalder du `uinspireret og uoriginal´?
Min nabos hund: Jeg vil ikke skændes mere med dig. Jeg lukker ned om et øjeblik.
Bloggen: Kylling! Hvad så hvis der kommer kommentarer? Hvem skal så tage sig af dem?
Min nabos hund: Jamen, det klarer du da, ikke?
Bloggen: Det skal du nu ikke være alt for sikker på!
Min nabos hund. Nå, men så må jeg kigge på kommentarerne i morgen. Hvis der kommer nogen. Det er nok bedst, at jeg svarer.
Bloggen: Stoler du ikke på mig?
Tavshed.
Blog dialog: Falleret blogger søger gratis tekster lørdag, 22. sep 2007
Skrevet af Min nabos hund under Blog dialog, Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, Min nabos hund, 7 kommentarerBloggen: Nå, hvad så din sæsonblogger?
Min nabos hund: Hvad så hvad?
Bloggen: Har du tænkt dig at skrive noget eller hvad?
Min nabos hund: Noget.
Bloggen: Godt. Hvor længe skal jeg vente?
Min nabos hund: Giv mig lige et break, hvad?
Bloggen: Så gør jeg det, din sæsonblogger!
Min nabos hund: Uf, hold op med at kalde mig det!
Bloggen: Måske skulle du melde dig til en workshop for at få gang i bloggen igen?
Min nabos hund: En workshop siger du?
Bloggen: Ja, du kunne trænge til det. Din blog er røvkedelig!
Min nabos hund: Nu synes jeg du er meget grov! Jeg har sgu da lige skiftet udseende på bloggen!
Bloggen: Som om det har noget med udseende at gøre! Hvad er det nu man siger? Nå jo. Gammel vin på nye flasker!
Min nabos hund: Hvorfor skulle man komme ny vin på gamle flasker?
Bloggen: Genbrug måske?
Min nabos hund: En tiltalende tanke. Måske har jeg nogle gamle tekster liggende som jeg kan sætte på igen?
Bloggen: Hør her. Hvad med at få folk til at sende dig nogle af deres personlige tekster kvit og frit, og så kan du lægge teksterne ud i dit eget navn?!
Min nabos hund: Hvad? Kan man det?
Bloggen: Det er sådan dovne forfattere skriver deres bedste værker!
Min nabos hund: Det er da løgn, ikke?
Bloggen: Bare det var.
Min nabos hund: Måske skulle jeg overveje det.
Sæsonblogger? Hvem? Mig? torsdag, 20. sep 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, Min nabos hund, KommentarerÅh, den artikel om at blogge og blive til noget har spøgt i min hjerne lige siden jeg læste den i forgårs. Jeg stødte på et blogbegreb jeg var aldeles uvidende om: Sæsonblogger! Uf, tænk at være sæsonblogger. Sådan én, der kun skriver på sin blog, når vedkommende enten er helt til rotterne eller svæver på en lyserød sky. Men det er sådan min blog har levet i den tid, den har eksisteret. Da jeg startede med at blogge, var det også lidt for at provokere (tror nu ikke, at det lykkedes!); for hvad fanden skulle der være så specielt ved det at blogge?! Det er da vel noget alle og enhver kan, hvis de gider. Men jeg er blevet klogere. Meget klogere.
I dag kan man deltage i workshops, hvor man kan lære at blogge! Havde jeg dog bare været på sådan et kursus, inden jeg begyndte at blogge. Så ville jeg sikkert have droppet at blive blogger! For enten kan man blogge, eller også kan man ikke. Men hov - måske tager jeg fejl. For nok kan alle blive bloggere; men hvordan bliver man en superblogger? En blogskribent der fanger læserne ind i sit eventyrlige univers og får en trofast læserskare, der kommenterer hver en gudsbenådet sætning man skriver? Nå, jeg må holde mig til dagens emne: Sæsonblogger. Det er det jeg er. Og det var alt jeg havde i sinde at skrive for i dag! Kald mig bare sæsonblogger. Så er jeg da blevet til noget.
Blog - og du bliver til noget onsdag, 19. sep 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, Min nabos hund, 7 kommentarerJeg greb avisen i standeren, da jeg kom ned på perronen og blev straks fanget af en artikel på forsiden. `Blog og bliv til noget´. Det lød meget interessant. Kunne det virkelig passe? Kunne man blive til noget ved at blogge? Det var lige godt satans! Men hvad er det da, man kan blive? Kendt? Berømt? Berygtet? Få opbygget et netværk af ligesindede? Få luft for sine frustrationer, ambitioner og luner? Og hvad mere? Man kan blive fanget! Nemlig! Og tro mig - jeg ved, hvad jeg skriver om. Jeg HAR været fanget af blogdillen. Måtte blogge. Skulle blogge. Kunne ikke lade være. Det blev en besættelse. Næsten da. Og nu - ja, hvad så nu? Jeg har næsten glemt mit password til bloggen. Men det er jo løgn - jeg kunne ikke skrive dette, hvis ikke jeg havde mit password. Det er indkodet i hjernen, og jeg tvivler på, at jeg nogensinde glemmer det. Og hvis jeg gør - så opretter jeg bare en ny blog. For jeg vil blive til noget! Jeg vil!
Undskyld fans! mandag, 23. jul 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om blogging, Min nabos hund, 7 kommentarerJeg ved ikke om jeg har nogen fans - tilbage. Altså, hvis jeg nogensinde har haft nogen. Men der sidder nok nogen Urbanbloggere og undrer sig over, hvorfor jeg ikke har skrevet noget - længe. Jeg har været unplugged - på en måde. Trak stikket til den bærbare ud, og fik ryddet op i en masse bunker og flyttet rundt på møbler. Det gik op for mig, hvor meget tid jeg havde tilbragt foran computeren med at passe og pleje mit lille kærlighedsbarn - bloggen. Men nu måtte jeg altså have en pause fra den og foretage mig andre ting. Måske var det lidt uansvarligt af mig at overlade bloggen til sig selv i flere uger. Men til min store overraskelse - og glæde! - ser jeg, at bloggen har overlevet! Det må betyde, at jeg har været en god forælder - trods alt. Jeg har lært min blog at stå på egne ben. Den kan godt undvære mig. Og - jeg tør næsten ikke skrive det - men jeg kan altså også godt undvære den! Men jeg slipper den ikke af syne. Den er i mine tanker. Måske ikke så intenst som før. Nu skal vi lige finde hinanden igen - bloggen og jeg. Vi er blevet en smule fremmede over for hinanden. Måske bliver det ikke det samme som før. Men vi er her - bloggen og jeg.
Taget eller tagget? mandag, 9. jul 2007
Skrevet af Min nabos hund under Blog dialog, Blogterapi, Debat om blogging, 1 kommentarBloggen: Nåh, jeg ser du er vendt tilbage til bloggen!
Min nabos hund: Ja, undskyld, at det har varet så længe.
Bloggen: Det må du nok sige! Du har været tavs i en uge! En hel uge! Jeg troede du var blevet fornærmet på mig eller at du var kommet ud for en ulykke!
Min nabos hund: Gisp - Er der virkelig gået en uge siden sidst?
Bloggen: Tror du jeg lyver? Du kan jo tjekke datoen for dit sidste indlæg.
Min nabos hund: Næ nej, jeg tror på dig.
Bloggen: Har du set, at du er blevet tagget?
Min nabos hund: Tagget? Mener du taget? For hvad om jeg må spørge?
Bloggen: Nej, nej, nej! Tagget! Ikke taget.
Min nabos hund: Gør det ondt?
Bloggen: Hvad?
Min nabos hund: At blive tagget?
Bloggen: Næ, det tror jeg ikke. Og dog - det kommer det måske til, hvis du ikke snart begynder at tag(g)e mig alvorligt!
Min nabos hund: Så så… Tag(g) det nu roligt!
Bloggen: Årh, tag(g) lige og klap i!
Min nabos hund: Guuud - hvor er du dog nærtag(g)ende!
Bloggen: Tag(g) det i dig igen!
Min nabos hund: Skulle vi ikke tag(g)e og holde op? Læserne keder sig.
Blogggen: `Læserne´? Du mener vel `læseren´? Ental, du!
Min nabos hund: Jeg må vist se og bestille en tid hos blogterapeuten!
Bloggen: Ja, gør du hellere det.
Min nabos hund: Bare blogterapeuten ikke er tag(g)et på ferie.
Bloggen: Så gør som blogterapeuten og Urbanblog - tag(g) en lang og velfortjent ferie!
Min nabos hund: Så forsvinder jeg fra forsiden.
Bloggen: Forfængelig, hvad?
Min nabos hund: Æv - tag(g)et med bukserne nede.
Bloglam onsdag, 27. jun 2007
Skrevet af Min nabos hund under Debat om blogging, Debat om blogkommentarer, 2 kommentarerGuuud - jeg har lige opdaget, at mit liv er forsvundet! Beklager, alle I derude, der plejer at læse med. Men jeg har ikke noget liv, så jeg kan ikke skrive. Jeg fik en kommentar, der rummer så megen visdom, at jeg er blevet helt og aldeles bloglam.
Dagens motto onsdag, 27. jun 2007
Skrevet af Min nabos hund under Dagens motto, Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, Min nabos hund, 4 kommentarerFå dig et liv - få en Urbanblog!
