URBANblog
jump to navigation

Aktive bloggere - foren jer! onsdag, 7. jan 2009

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om blogging, I øvrigt mener jeg, Min nabos hund, 3 kommentarer

Denne blog har ligget stille meget længe. Det har sine grunde, som jeg har uddybet i min anden blog Den stille pige.

Ace63 har startet en debat om Urbanblog.dk, og det er meget spændende læsning. Dog er jeg lidt bekymret for, hvordan man har tænkt sig at håndtere mindre aktive bloggere fremover? Jeg tænker især på denne blog, som var min første, og som jeg har et særligt forhold til. Jeg vil nødig slippe den igen. Selvom jeg ikke er særlig aktiv her længere. Men jeg bryder mig ikke om, at mine indlæg skal forsvinde for tid og evighed. Det er jo ligesom mig, der har forfattet dem. Nogle af mine indlæg har endda været i avisen, så jeg er da lidt stolt af denne blog og nogle af de indlæg, der nåede så vidt, at de blev kendt egnede til at havne i avisen og dermed blive set/læst af flere.

Landet der flyder med peberfrugter lørdag, 22. mar 2008

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Min nabos hund, Kommentarer

Købte et pebermix i dag. Da jeg skulle lægge dem i køleskabet, lagde jeg mærke til, at der på posen stod, at oprindelseslandet var: ISREAL… :-D

Den indbildte syge tirsdag, 18. mar 2008

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om arbejdsliv, Min nabos hund, Kommentarer

Vidste du, at ondt i nakken ikke er et fysisk problem? Jeg læste i en artikel, at ondt i nakken er et psykisk problem. Man kan læse og høre så meget om andres nakkesmerter, at man til sidst begynder at fokusere på sin egen nakke.

Mærkeligt - for når jeg har ondt i nakken, plejer det at være fordi jeg har haft dødtravlt - ja nærmest været stresset - på jobbet. Så hænder det, at jeg får ondt i nakken, og faktisk skal jeg bare trykke let på et bestemt sted i nakken, og så er jeg ved at flyve op i loftet af bar smerte. Men nu ved jeg, at det bare er indbildning. Min hjerne spiller mig et pus! Smerten er ikke reel. Det er fascinerende viden! Nu ved jeg, at min nakke ikke fejler noget. Det er bare mig, der er hypokonder!

Ondt i nakken? Så læs denne artikel!

DSB billetautomater udsat for hærværk igen og igen fredag, 25. jan 2008

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Min nabos hund, Kommentarer

Hvorfor er der nogen, der render rundt og sprænger DSB billetautomater i stumper og stykker? Nu har jeg i løbet af få dage set den ene automat efter den anden fuldstændig vandaliseret, og jeg spørger mig selv, hvad fanden meningen er? OK - jeg må være godt naiv, når jeg ikke kan regne det ud. Hærværksmændene (det kan selvfølgelig også være kvinder!) synes selvfølgelig, at det er spændende - sejt sådan at tage røven på DSB og passagererne. Eller er det kontanterne og klippekortene de er ude efter? Sikkert begge dele. Men de der sprænger billetautomater i luften er vel nogen, der ikke selv rejser med tog til daglig, og hvis de gør, er de måske gratister? For dem er det sikkert ligegyldigt, at andre passagerer kan have brug for at købe billetter og kort i billetautomaterne.

Gruppeeksamens genindførelse - 4. del torsdag, 13. dec 2007

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om karakterskalaer, Min nabos hund, Kommentarer

NO, NO, NO! Nu fører ja-sigerne afstemningen. Det er en trist dag for nej-sigerne…

Gruppeeksamens genindførelse - 3. del torsdag, 13. dec 2007

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om karakterskalaer, Min nabos hund, Kommentarer

Uha uha - man skal ikke glæde sig for tidligt! P.t. står det 50-50! Hvilket mareridt!

Gruppeeksamens genindførelse - 2. del torsdag, 13. dec 2007

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om karakterskalaer, Min nabos hund, Kommentarer

Så - så lykkedes det! Jeg har stemt og siden kan vises,  og resultatet viser, at det er blevet en sejr til nej-sigerne! 51,7 % har stemt nej til gruppeeksamens genindførelse. YES!!!

Gruppeeksamens genindførelse torsdag, 13. dec 2007

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om karakterskalaer, Min nabos hund, Kommentarer

Så sidder man dér og vil deltage i afstemningen: `Synes du, at gruppeeksamen bør genindføres?´ Og man indtaster sit svar og venter spændt - meget spændt - på at se, hvad de øvrige respondenter har svaret - og så - antiklimaks - siden kan ikke vises! Jamen, jeg MÅ vide det? Er der flertal for `JA´eller `NEJ´?

Bestem din type onsdag, 5. dec 2007

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Debat om arbejdsliv, Min nabos hund, 5 kommentarer

Det er tid til selvransagelse. Hvilken type kollega er du?

  1. Den aggressive type? Den dominerende? Den sarkastiske?
  2. Den passive type? Martyren? Offeret?
  3. Den inddirekte aggressive type? Manipulerende? Kontrollerende?
  4. Den balancerede type? Ansvarlig? Venlig?

Spørg dig selv: Er jeg sådan en kollega jeg kunne tænke mig at arbejde sammen med? Eller er jeg sådan en kollega jeg ville hade at arbejde sammen med?

En bamse ved navn Jesus torsdag, 29. nov 2007

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Min nabos hund, 2 kommentarer

Det er ikke ligegyldigt, hvad man kalder en bamse. Man kan risikere at blive kendt skyldig i blasfemi, hvis man fx opkalder sin bamse efter en profet.

Jeg har dog lidt svært ved at tro, at jeg ville få hele den danske folkekirke på nakken, hvis jeg anskaffede mig en bamse og lod den opkalde efter Jesus. 

Når 42 hankønsvæsener i dagens Danmark kan bære navnet Jesus, så kan en bamse vel også?