URBANblog
jump to navigation

Kan du skrive, Slash? tirsdag, 28. aug 2007

Skrevet af Min nabos hund under Debat om alt og ingenting - nok mest det sidste, Min nabos hund, 3 kommentarer

Sikke et spørgsmål. Jeg ville ønske jeg ville holde op med at stille mig selv den slags spørgsmål! Og så på halvtom mave! Eller måske skulle jeg skrive `halvfyldt´? Men den knurrer. Maven. Hvis jeg fyldte noget mere i den, ville hjernen sikkert ikke tænke så meget!

Jeg har lige læst, at et bandmedlem af Guns´n Roses hedder SLASH. Og han kan tilsyneladende skrive! Men kan jeg skrive? Jeg bliver jo også kaldt Slash.

I øjeblikket?- Nej. Det går slet ikke.

Måske led min skriveiver døden, da jeg besluttede mig for at tabe mig? Det var faktisk omkring det tidspunkt, hvor jeg begyndte at forsømme min blog mere og mere. Men hvordan er det så gået med slankekuren? Er der sket noget med den famøse bule? Ja! Den er svundet pænt ind. Og så er det at jeg må stille mig selv det uhyggelige spørgsmål: Forsvinder hjernecellerne i takt med fedtdepoterne reduceres?! Jeg tør ikke tænke på det! Er bange for, at der er en sammenhæng.

Men måske vender min skrivelyst tilbage? Måske får jeg hjernecellerne tilbage? Hvordan det? Jo, for snart er det jul! Og jeg har så forfærdelig svært ved at holde mig fra marcipan! Jeg fik skrevet ret meget, da jeg var hooket på marcipan og tog en del kilo på i løbet af ganske kort tid. Og som jeg dog fik skrevet! I takt med at kiloerne satte sig fast, så spyttede jeg den ene tekst ud efter den anden. Til stor glæde for mig selv! Og nu - ja, det er sørgeligt. Jeg ved jo godt, at jeg ikke får mine hjerneceller tilbage. Og måske er det sket med kreativiteten? Måske. Men jeg vil ikke være begyndende overvægtig igen. Så hellere undvære skriverierne. Jeg kan lide at have fået en pænere figur. Og man kan åbenbart ikke få ALT! Så jeg vælger figuren. Men jeg bliver nok nødt til at gå i hi hele vinteren, så jeg ikke bliver fristet af marcipan!

Snart førtidspensionist? mandag, 20. aug 2007

Skrevet af Min nabos hund under Debat om arbejdsliv, Min nabos hund, Kommentarer

Hører du til en af dem, der har mere end 6 sygedage om året? Gør du? Jamen, så er du altså i fare for at ende som førtidspensionist! Tænk lige over det! Da jeg vågnede i morges, tændte jeg lige for DR tekst-tv, og blev så opmærksom på faren ved for mange sygedage. Og - uha - jeg har altså for længst overskredet min kvote med de 6 sygedage for 2007! Nu kender jeg da i det mindste faren og ved, at risikoen for at ende som førtidspensionist er to en halv gange større end ansatte, der klarer sig igennem et år helt uden sygefravær. Min fremtid ser sort ud!

Jeg håber det er en kvinde! tirsdag, 14. aug 2007

Skrevet af Min nabos hund under Min nabos hund, 5 kommentarer

Åh, den pokkers arm, skulder og nakke havde drillet mig i et stykke tid. Måske sad jeg ikke godt nok på jobbet? Nå, men for nu at gøre en kort historie lang - ha ha - jeg mener selvfølgelig KORT historie. Hvem fanden gider læse en LAAAAAANG historie? Så fik jeg en henvisning til en fysioterapeut og fandt så en i telefonbogen. Det var en klinik drevet af kvinder, og helt ærligt - så er jeg sådan lidt genert anlagt (det må være en genetisk fejl!) og kan bedst lide at fremvise min krop til nogen jeg kender ret godt, eller hvis det nu skal være - så da en kvindelig læge/fysioterapeut. Altså ringede jeg til den kvindedrevne fysioterapeutklinik; talte med en kvinde (det lovede virkelig godt!) og aftalte en tid. Så langt så godt. Endelig skulle jeg få gjort noget ved mine myoser!

Omsider kom dagen for første behandling og jeg ankom forventningsfuld til klinikken og tog plads i venteværelset. Det første jeg bemærkede var en mandlig fysioterapeut. Hm. Hvad nu hvis jeg skulle behandles af en mand? Ikke at jeg har noget som helst imod mænd - er faktisk gift med en af slagsen - men alligevel. Vil altså helst blotte mig for en kvinde! Der dukkede en kvinde op. Hun satte sig bag skranken. Åh godt. Så forsvandt hun igen. Imens sad jeg og håbede, at hun ville dukke op igen og kalde mig ind. Hun dukkede ikke op. Blev slemt skuffet. Nu blev jeg også en kende nervøs. Hvad nu hvis det var en mandlig fysioterapeut? Min blufærdighed og sådan. Ville jeg insistere på at blive behandlet af en kvinde? Ja! Det var en principsag for mig!  Sad og messede indvendigt: Jeg håber det er en kvinde! Jeg håber det er en kvinde! Jeg håber det er en kvinde! På den anden side… Nej! Det var sgu da for pinligt at fremstå som en gammel snerpet tante. (Hvorfor skulle det egentlig være pinligt?!) Så kom der en mand ind i lokalet. Han lignede en fysioterapeut. Ingen tvivl om det! Jeg kiggede mig omkring og håbede, at der ville være andre ventende patienter; men bortset fra en ung kvinde, der lige havde været til behandling, så var der kun mig. Betød det mon, at ham fyren skulle være min behandler?! Han sagde mit navn! Han præsenterede sig som min behandler!

Blev jeg så behandlet for mine myoser? Ja. Jeg overvandt mig selv. Og om en uge har jeg en tid igen. Hos den samme behandler.

Blog dialog: Rumour has it mandag, 13. aug 2007

Skrevet af Min nabos hund under Blog dialog, Min nabos hund, 4 kommentarer

Bloggen: Hvad så? Jeg hører, at du skal deltage i arrangementet ORD UNDER HIMLEN, der finder sted i Kongens Have.

Min nabos hund: Hvad? Hvor har du hørt det henne?

Bloggen: Jeg har mine kilder.

Min nabos hund: Ja, det vil jeg gerne tro.

Bloggen: Hvad har du tænkt dig at optræde med?

Min nabos hund: Jamen, jeg har IKKE tænkt mig at optræde.

Bloggen: Hvad? Vil det sige, at du IKKE har tænkt dig at recitere nogle af dine - hvad skal jeg kalde dem - tekster - til de stakkels forbipasserende?

Min nabos hund: Nemlig!

Bloggen: Hvorfor dog ikke?

Min nabos hund: Jeg tør ikke.

Bloggen: Hvad? Tør du ikke? Hvad er du bange for? At der kommer en hund og tisser dig op ad benet, mens du læser?

Min nabos hund: Noget i den retning.

Bloggen: Sig mig lige: Hvis det var din sidste dag på jorden, ville du så gøre det?

Min nabos hund: Øh hvad for noget? Tisse på en hund? Undskyld kan du ikke lige stille mig spørgsmålet en gang til?

Bloggen: Jo gerne. Altså hvis du vidste, at du skulle dø i morgen; ville du da turde stille dig op og læse nogle af dine tekster?

Min nabos hund: Interessant pointe.

Bloggen: Får jeg et svar eller hvad?

Min nabos hund: Jo, hvis jeg vidste, at jeg skulle dø i morgen, så ville jeg nok ikke tøve med at kaste mig ud i det. Jeg ville gøre det, og blæse på reaktionerne.

Bloggen: Netop! Blæs på reaktionerne. Gør det, hvis det er det du drømmer om!

Min nabos hund: Jamen, jeg ved jo ikke, om jeg ligefrem drømmer om det.

Bloggen: De fleste forfattere kan godt lide at læse op fra deres tekster.

Min nabos hund: Forfattere? Tekster?

Bloggen: De kan lide tilhørere.

Min nabos hund: Tilhørere?

Bloggen: Behøver du at gentage ALT jeg siger? Du lyder som et ekko.

Min nabos hund: Ekko?

Bloggen: Suk, suk, suk. Jeg giver op! Du er håbløs!

(Jeg retter en særlig tak til Lonni Krause for inspiration til dagens tekst.)

Blog dialog: En kurre på tråden mandag, 6. aug 2007

Skrevet af Min nabos hund under Blog dialog, Min nabos hund, 4 kommentarer

Jeg havde været min blog utro. Og jeg valgte selv at fortælle den om det.

Min nabos hund: Jeg har noget jeg vil tale med dig om.

Bloggen: Hvad? Vil du tale med mig? Er du sikker på, at du har tid til det?

Min nabos hund: Hold nu op. Ja, selvfølgelig har jeg tid til at tale med dig.

Bloggen: Hvad nu hvis jeg ikke vil lytte? Hvad nu hvis jeg hiver stikket ud?

Min nabos hund: Hiv du bare stikket ud. Computeren kører også på batteri. Har du glemt det?

Bloggen: Der fik du mig! Jeg håber, at strømmen går og at batteriet løber tørt!

Min nabos hund: Jeg kan mærke, at du er vred.

Bloggen: Vred? Nej, ikke vred. Såret. Meget såret.

Min nabos hund: Ja, jeg har vist såret dig. Svigtet dig. Jeg har - 

Bloggen: Ja? Hvad?

Min nabos hund: Lad mig nu lige tale ud. Jeg har - haft en anden.

Bloggen: En anden? Hvad mener du?

Min nabos hund: En anden blog.

Bloggen: Virkelig? Efter alt det vi to har været igennem - sammen?

Min nabos hund: Ja. Jeg ved heller ikke helt, hvad der gik af mig. Måske kedede jeg mig. Måske trængte jeg til spænding. Måske trængte jeg bare til flere udfordringer.

Bloggen: Du synes altså, at jeg er kedelig?

Min nabos hund: Nej, nej, slet ikke kedelig. Du er helt som du skal være.

Bloggen: Sig mig dens navn!

Min nabos hund: Dens navn?

Bloggen: Jeg vil vide, hvem det er!

Min nabos hund: Jamen, det er strengt fortroligt. Det kan jeg ikke sådan afsløre. Her.

Bloggen: Hvorfor ikke, om jeg må spørge?

Min nabos hund: Det har jeg ikke lyst til at tale om.

Bloggen: Men du vil gerne fortælle om din åh-noget-så-fantastiske-anden-blog. Bare ikke dens navn. Du er tarvelig. Gemen.

Min nabos hund: Så så. Tag det nu roligt.

Bloggen: Jeg vil ikke høre et ord mere! Jeg lukker ned nu!

Min nabos hund: Jamen, hør nu lige her!

Bloggen: Jeg sagde: Jeg lukker ned. NU!