Min nabos hund

Min nabos hund præsenterer - for måske sidste gang - en sær drøm: Fyren i den røde sportsbil onsdag, 18. okt 2006

Skrevet af Min nabos hund under Den gale ordkløver slash rapper, Min nabos hund, 1 kommentar

Jeg takker for jeres kommentarer i forbindelse med min pause fra bloggen. Jeg synes dog lige, at jeg vil kvittere med endnu en sær drøm, der egentlig skulle have været et indlæg for nogle uger siden, men så var der jo lige et dødsfald, som vendte op og ned på nogle ting. Den sære drøm med titlen: “Fyren i den røde sportsbil” er der måske allerede nogen, der har læst på digte.dk, hvor jeg jo stadig har min lille digtsamling liggende. Tak for denne gang. Måske vender jeg tilbage.

FYREN I DEN RØDE SPORTSBIL

Vi var fire veninder, der var på vej hjem. Jeg husker ikke længere, om vi var på vej hjem fra arbejde, eller om vi havde været i byen. Men det var mørkt, og det var køligt. Vinteren var på vej. Vi stod ved et busstoppested og ventede på den bus, der skulle føre os videre. Videre hjem. Vi havde misset den forrige bus, og nu var der en halv time til næste bus. Vi frøs. Vi var kolde og trætte. Vi stod under en gadelampe, der lyste noget af vejen op. Det var et trøsteløst kvarter vi var havnet i. Og nu ville vi bare gerne hjem. Lidt bag os lå et idrætsanlæg. Vi så, at der var lys derinde. En af os fik den idé, at vi kunne se, om døren var åben, så vi kunne stå og vente derinde til bussen kom. Som sagt så gjort. Vi nærmede os idrætsanlæggets bygning. Der var en parkeringsplads, men den var tom for biler. Tog i håndtaget til bygningen. Døren gik op. Vi trådte ind i en hal, der var søvnigt oplyst af nogle lysstofsrør i loftet. Der stod flere bænke langs den ene væg. Vi satte os ned for at vente. Jeg bemærkede nu, at der sad andre personer rundt omkring. Måske ventede de også på bussen? Ind i mellem var der en, der rejste sig fra sin plads og gik lidt rundt. Vi sad i tavshed og ventede. Der var nogen, der mumlede i baggrunden. En sagte samtale, hvor jeg kun kunne skelne nogle få ord. Det gav ikke megen mening. Der hang en opslagstavle. Var henne og kigge på den. Der stod nogle telefonnumre til et taxifirma. Vi besluttede os for at ringe efter en taxa. Nu skulle vi bare vente. Gik ud for at holde øje med taxaen. Kunne skimte en bil komme kørende derude i halvmørket. Den nærmede sig bygningen. Kaldte på de andre, der kom ud. Bilen kørte op til fortovet, hvor vi stod. Det var ikke en taxa. Det var en rød sportsbil. Der sad en yngre fyr i den. Han smilede og steg ud af bilen. Spurgte, om det var os, der havde bestilt en taxa. Vi nikkede. Han bad os tage plads. Jeg og en af veninderne gjorde klar til at stige ind. De to andre blev stående. De ville ikke med. Sagde, at der ikke var plads. Fyren smilede og sagde, at der sagtens kunne være plads til os alle. Men de blev stående. Min veninde og jeg satte os ind i den røde sportsbil.

Desværre kender jeg ikke det videre forløb. Jeg vågnede brat op i denne sære drøm. Kunne ellers godt have tænkt mig en tur i en rød sportsbil! Og hvem var ham fyren i den røde sportsbil?

En længere pause fra bloggen - Er det farvel til min nabos hund? tirsdag, 17. okt 2006

Skrevet af Min nabos hund under Den gale ordkløver slash rapper, Min nabos hund, 3 kommentarer

Jeg har holdt en længere pause fra bloggen. OK, hvordan definerer man så lige “længere”? Det er jo kun en uge jeg har været “væk”. Egentlig ved jeg ikke, om jeg føler mig inspireret til at skrive. Mere. “Nå, men hvorfor skriver du så?” Tjah…jeg tænkte, at jeg lige måtte se, hvad der var sket siden sidst. Og jeg har fundet ud af, at jeg slet ikke er så afhængig af at blogge mere. Og hvordan i al verden er det så gået til? Jeg har ikke været sendt på afvænning, selv om der var en periode, hvor min familie nok mente, at en afvænningskur måtte være det eneste rigtige for mig. Så jeg kunne lære at være mere nærværende igen. Men altså - jeg føler ikke længere det der sug i maven ved at logge mig på bloggen. Mærkeligt som tingene kan ændre sig. Det kan da være, at jeg bliver bidt af en gal blogorm igen før eller siden. Det var i hvert fald sjovt så længe det varede.

Paletkniven og edderkoppens endeligt mandag, 9. okt 2006

Skrevet af Min nabos hund under Den gale ordkløver slash rapper, Min nabos hund, 4 kommentarer

Hun sad i sofaen og så tv. Et eller andet dokumentarprogram. Hun kedede sig lidt, så hun sad med ugens bjerg af reklamer, og drømte om alle de ting, hun vidste, at hun ikke havde brug for, men som det kunne være godt at have. Et par nye støvler til 1500 kr. Ja, hvem der bare havde råd til dyre støvler. Men hun måtte nøjes med et par til 199,- fra Kvickly. Og sådan var det.

Så var det, at hun fik øje på en edderkop, der kravlede på muren. Det var ikke vægge. Det var mure. Mursten uden tapet. Hun hvinede og kaldte - nej, skreg på kæresten. Han måtte komme omgående. Kæresten sukkede og protesterede højlydt. Men hun skreg igen. Han havde faneme bare at komme farende lige nu og gøre kål på uhyret! Uhyret i hendes stue. “Dér!” skreg hun og pegede med et sindssygt blik i øjnene på edderkoppen, der fortsatte sin ubekymrede færd hen over mustenene. “Gør noget! Nu!” kommanderede hun. Kæresten gik ud i køkkenet. Han kom ind i stuen med en paletkniv af træ. “Hvad skal du med den?” spurgte hun. “Tror du, at du kan få fat på den med den?” Kæresten mumlede et eller andet. Og nu jagtede han edderkoppen, der var snu nok til at gemme sig i sprækkerne mellem murstenene. Han stod med paletkniven og masede den ind i mellem revnerne i murstenene. Endelig fik han den. Edderkoppen havde mødt sit Waterloo i form af en paletkniv af træ.

Et par dage efter stod kæresten i køkkenet og lavede mad. De skulle have æggekage. Hun kom ud i køkkenet til ham. Dækkede bord. De satte sig ved bordet, og han tog paletkniven og begyndte at skære et stykke ud til hende. “Hvad er det?” spurgte hun og pegede på paletkniven.

Kommer der en fortsættelse???

Han hed Viggo og han skrev digte mandag, 9. okt 2006

Skrevet af Min nabos hund under Den gale ordkløver slash rapper, Min nabos hund, 2 kommentarer

Ja, faktisk hed han Viggo Henrik Fog Stuckenberg - eller blot Viggo Stuckenberg blandt venner.

Han skrev et smukt digt, der hedder: Nu brister i alle de kløfter. Det synes jeg lige, at I skal have chancen for at læse. Hallo, du behøver da ikke at gå videre til næste blogindlæg allerede, gør du? Pyt. Til alle andre - her kommer digtet.

Nu brister i alle de kløfter,

som fured og sprængte mit sind,

alverdens fagreste blomster

for sommerens sagte vind

Thi to, som elsker hinanden

kan volde hinanden mer´ ondt

end alle de argeste fjender,

som hævner sig jorden rundt

Og to, som elsker hinanden,

kan læge de ondeste sår

blot ved at se på hinanden

og glatte hinandens hår.

Smukt, enkelt og helt uden lyriske fyord!

PS: Viggo Stuckenberg levede fra 1863-1905.

Feinschmeckere og hjertekvababbelse lørdag, 7. okt 2006

Skrevet af Min nabos hund under Den gale ordkløver slash rapper, Min nabos hund, 5 kommentarer

Så er jeg tilbage - på bloggen igen - efter en uge, der ikke har været nem at komme igennem. Og nu vil jeg atter skrive.

Jeg nægter at lade mig provokere! Men provokeret det er jeg jo allerede blevet. Jeg nægter at gøre mig selv til smagsdommer over andres kunstneriske udtryk. Findes der lyriske fyord? Åh, jamen for pokker.

Hvem er jeg, der skal sidde og gøre mig til dommer over andres digte? Hvem er jeg, der skal bestemme, hvad der er nyskabende, og hvad der bare er klichéfyldt, kvalmende og kedeligt?

Jeg ransager mine egne digte, og ved udmærket, at der er flere af dem, der er så ladet med klichéer, at det må være en pine for enhver feinschmecker at læse dem. Ved med mig selv, at det ikke er i mine digte, at man finder det mest nyskabende - det mest raffinerede. Men det er ord - det er digte, der kommer lige fra hjertet!

Ind i mellem læser jeg digte, som jeg ikke fatter stort af. De er skrevet i et mystisk sprog, som jeg ikke kan afkode. Hvad er det lige præcis forfatteren/poeten/lyrikeren har tænkt, da pennen ramte papiret og satte disse ord sammen? Ind i mellem må jeg give op. Mærkelig ord, mærkelige billeder dannes i mit hoved, men jeg bliver ikke klogere på, hvad det er jeg har læst. Forstår ikke, hvor forfatteren vil hen. Hvilke billeder vil han/hun skabe i mit hoved? Digte skal også overraske - overlade noget til læserens fantasi. Men det behøver ikke at være så mystisk, at man tænker: Hold da op - sikke et syretriphoved, der har skrevet det digt!

Jo, jeg vil til en hver tid forsvare min og andres ret til at skrive digte og at bruge de samme klichéer igen og igen og! Måske er det ikke stor kunst, men det er ord, der rammer læseren. Skaber genkendelse. Noget at relatere til. Fyld bare digtene med hjerte, smerte, tårer, bristede drømme - for når alt kommer til alt, så er det dér man når læserne bedst. Fyld digtene med ord, der rammer lige ind i hjertekulen på de fleste med fare for at nogen får hjertekvababbelse.

Digtet: Døden kom forbi i nat tirsdag, 3. okt 2006

Skrevet af Min nabos hund under Den gale ordkløver slash rapper, Digte fra Den Gale Ordkløver Slash Rapper, Min nabos hund, 5 kommentarer

Det er længe siden jeg sidst har publiceret et af mine digte her på bloggen. Jeg synes, at de hører hjemme et andet sted fx på digte.dk. Men set i lyset af den triste besked jeg og min kæreste vågnede op til i nat, vælger jeg at sætte mit nyeste digt her på bloggen.

DØDEN KOM FORBI I NAT

Det er slut nu

Døden kom forbi i nat

Tog dig med til et sted som kun døden kender